• Skolen på Duevej
image

Målsætning og værdigrundlag

Skolens værdigrundlag
Fællesskab er nøgleordet for Skolen på Duevej.
 
Det er igennem fællesskabet i det daglige arbejde, at skolens værdier bliver virkeliggjort i undervisningen, i SFO og i samarbejdet med forældrene.
Fællesskabet er fundamentet, som den enkelte elev tager afsæt fra i sin personlige, sociale og faglige udvikling.
 
De værdier, vi vægter højt i fællesskabet, er anerkendelse, tolerance, ansvarlighed, tryghed, tillid, respekt, loyalitet, fleksibilitet og kritisk tænkning.
 
Skolens målsætning
 
Værdierne udmønter vi ud fra følgende tre overskrifter:
 
Lære at værdsætte
 
Eleverne skal lære at forstå og anerkende hinandens baggrund og kultur. Vi værdsætter forskellighed som en styrke og forventer, at eleverne møder hinanden med respekt.
Mobning og groft og nedladende sprog accepteres ikke.
 
Lære at leve sammen
 
I skoletiden er klassen det nære fællesskab og det bærende element for elevernes faglige og sociale udvikling. En god og stærk klasse forudsætter, at eleverne optræder med fleksibilitet, loyalitet og tolerance over for klassen.
 
Lære at lære
 
I undervisningen lægger vi vægt på at udvikle eleverne som ansvarlige og kritisk tænkende individer.
Viden om, hvordan man tilegner sig ny viden, er det afgørende element i al læring og undervisning på skolen.
 
 
 
Handlinger som bidrager til opfyldelse af målsætningen:
 
Lære at værdsætte
- Trivselsregler for samværet og arbejdet i klassen.
- Klassemøder, hvor eleverne lærer at respektere hinanden og værdsætte hinandens forskelligheder.
- Trivselsgrupper blandt forældrene som det sted, hvor forældrene har mulighed for at lære hinanden at kende til gavn for udvikling og ikke mindst trivsel.
- Planlægningsgrupper, hvor skole-hjem-samarbejdet aftales, et samarbejde hvor loyalitet er et nøgleord.
- ”Vær en god kammerat – nej til mobning.” Nul-tolerance i forhold til mobning og chikane.
- At alle værner om de fredede fysiske rammer på skolen.
 
Lære at leve sammen
- Skolen har fokus på klassen som det nære og bærende element for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling.
- Skolen arbejder for, at klassetrinnet er det sted, hvor der kan arbejdes med holddelinger ud fra elevernes ønsker og forudsætninger, og her eleverne får muligheder for at udvikle venskaber på tværs af klasserne.
- Skolen benytter det store fællesskab til fælles traditionsrige begivenheder.
- Skolen er tydelig i forhold til, at en respektfuld omgangstone er meget vigtig for at sikre en anerkendende, tolerant og tryg omgangsform blandt eleverne.
- Skolen er tydelig i sine forventninger til, at al kommunikation i skole-hjem-samarbejdet også lever op til de etiske retningslinjer.
 
Lære at lære
- Lærerne fastlægger rammerne for undervisningen og medinddrager eleverne i planlægningen.
- Lærerne skal inddrage eleverne, så de kender målene for undervisningen og ved, hvad de skal lære.
- Elevsamtaler som er med til at gøre målene tydelige for eleverne.
- Anvendelse af mange forskellige pædagogiske metoder og undervisningsformer er vigtige for, at alle elever kan udfordres.
- Tydeliggørelse af at det er fælles ansvar for elever, forældre og lærere, at eleverne er undervisningsparate.
- Lærerne efter- og videreuddanner sig og udvikler sig ligeledes gennem samarbejde, overværelse af hinandens undervisning og kollegial sparring.
 
Vedtaget af skolebestyrelsen d. 24.11.09

Socialt værdigrundlag

 
Det sociale værdigrundlag for Skolen på Duevej
 
 
· Skolen på Duevej - herunder SFO’en - skal være et sted, hvor det er rart og trygt at være for alle.
 
· Både børn og voksne har krav på en omgangstone, som er præget af gensidig respekt og tolerance.
 
· Det er altid de voksne - lærere, pædagoger og forældre - der har ansvaret for, at der er et godt socialt miljø på skolen og i klasserne. Arbejdet med klassens sociale liv kan ikke ’vælges fra’ af disse voksne.
 
· Skolen accepterer ikke, at børn og voksne udsættes for eller udsætter andre for generende drilleri og mobning.
 
· Fundamentet for skolens anti-mobbe-arbejde ligger i de enkelte klasser. Her skal elever, lærere og pædagoger forebygge mobning efter en af skolen fastlagt skabelon gennem hele skoleforløbet.
 
· Skolen forventer, at forældrene respekterer og bakker op om de sociale spilleregler, der gælder for skolen som helhed og i de enkelte klasser, og at forældrene aktivt støtter anti-mobbe-arbejdet.
 
· Det er skolens grundlæggende holdning, at det ikke er ’at sladre’, når man gør opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Det er at være en god kammerat.
 
· Børn på skolen skal altid fortælle det til en voksen, hvis de er udsat for generende drillerier og mobning, eller hvis de oplever tegn på mobning blandt andre børn på skolen.
 
· Forældre, som opdager eller har mistanke om, at deres barn er udsat for generende drilleri og mobning, skal kontakte lærerteamet i barnets klasse.
 
· Skolen har en fast handleplan for indsatsen ved mistanke om mobning eller konstateret mobning samt ved dårlig trivsel i en klasse.
 
· Skolen forventer, at alle voksne - forældre, lærere og pædagoger - reagerer øjeblikkeligt, hvis de i deres daglige gang på skolen bliver vidne til, at et barn udsættes for trusler, groft krænkende sprogbrug, fysiske overgreb eller anden form for nedværdigende behandling. Hvis forældre oplever denne type situationer, har de pligt til at opsøge og informere en lærer eller pædagog, som kan tage hånd om de involverede børn.
 
· Skolen har en fast handleplan for håndtering af situationer med voldsomme konflikter, trusler, groft krænkende sprogbrug eller fysiske overgreb.
 
Vedtaget i Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen, august 2004

Nej til mobning

Sådan gør vi på Skolen på Duevej
 
 
Det er en menneskeret at kunne føle sig tryg i skolen. Både i klasserne, i skolegården og i SFO’en. Derfor er mobning uacceptabelt og skal altid bekæmpes. Undersøgelser viser heldigvis, at skoler, der gør en systematisk indsats i kampen mod mobning, opnår gode resultater. Derfor har Skolen på Duevej igangsat en række initiativer, der tilsammen danner grundlaget for en ny og synlig anti-mobbe-kultur.
 
Indsatsen går to veje. For det første har skolen et samlet beredskab til, hvordan vi griber ind, når der opstår mobning. For det andet forebygger vi systematisk mobning. Det gør vi bl.a. ved at sætte kammeratskab på skoleskemaet og ved at bruge elevernes ressourcer i et anti-mobbe-korps.
 
Vi forventer, at alle forældre aktivt støtter op om skolens indsats mod mobning og de sociale spilleregler, der er vedtaget i klasserne og for skolen som helhed.
 
 
 
Sådan definerer vi mobning
 
 
For at indsatsen mod mobning skal lykkes, er det vigtigt, at vi mener det samme, når vi taler om konflikter, drillerier og mobning. For hvornår er det mobning – og hvornår er det drilleri?
 
Derfor har Skolen på Duevej lagt sig fast på disse definitioner:
 
Konflikt:
En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige.
 
Drilleri:
Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt.
 
Generende drillerier:
En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning.
 
Mobning:
Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de involverede - mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan.
 
Helt præcist definerer vi mobning sådan:
 
Mobning er ét eller flere gruppemedlemmers systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en eller flere personer på et sted, hvor disse personer er "tvunget" til at opholde sig.
 
 
  • Ordet ’gruppemedlemmer’ er helt centralt. Det er vigtigt at forstå mobning som et gruppefænomen. Selv om det ofte er et enkelt barn, der fører an, spiller den øvrige del af børnegruppen en stor rolle. Også når de blot er tilskuere.
 
De øvrige børn oplever sjældent, at de er med til at mobbe. Men det gør mobbeofferet. Det barn, der bliver mobbet, føler sig helt alene, fordi ingen i gruppen griber ind. Derfor handler ”Vær en god kammerat – nej til mobning” bl.a. om at lære børnene til at turde sige fra overfor det, der foregår.
 
  • Ordet ’systematiske' understreger, at der er tale om et forløb, som strækker sig over en vis tid. Og at alle i børnegruppen – også tilskuerne – har faste roller.
 
  • Ordene ’forfølgelse eller udelukkelse' fortæller, at mobning kan have mange former - både aktivt og passivt, synligt og usynligt, direkte og indirekte. Og at mobning kan ændre form i takt med børnenes alder.
 
  • Ordet "tvunget" skal forstås på den måde, at børnene ikke kan vælge skolen fra. Hvis man bliver forfulgt og holdt udenfor til fodbold eller spejder, kan man holde op, men børnene kan ikke på samme måde holde op på skolen.
 
 
Desuden er det utrolig vigtigt at være bevidst om, at der er forskel på, hvorfor et barn bliver mobbet, og hvad et barn bliver mobbet med.
 
Et barn kan blive mobbet med hvad som helst, men hvis et barn bliver mobbet, er det grundlæggende fordi, normerne i børnegruppen tillader det - fordi social udstødelse er acceptabelt.
 
Derfor handler ”Vær en god kammerat – nej til mobning” også om at hæve tolerancetærsklen i børnegruppen og at lære børnene en adfærd, der lægger vægt på at inddrage andre børn i fællesskabet fremfor at udstøde.
 
 
 
Vedtaget i Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen, august 2004
 
 
 
 
”Vær en god kammerat – nej til mobning”
 
 
På Skolen på Duevej accepterer vi ikke, at børn og voksne bliver udsat for eller udsætter andre for generende drilleri og mobning.
 
Indsatsen er en del af skolens kultur og den forgår på mange fronter som er beskrevet i det følgende.
 
Det sociale miljø og Klassemødet
Alle klasser – fra børnehaveklasse til og med 9. klasse – arbejder systematisk med det sociale miljø i klassen, hvor der er stor fokus på, hvordan børnene trives og omgås hinanden. Udgangspunktet er en fast skabelon – Klassemødet – som bliver brugt på alle klassetrin. I 0.-3. klasse deltager klassens SFO-pædagog i klassemøderne. Forældremøderne i de enkelte klasser indeholder altid en status på det sociale miljø i klassen.
 
Forskudte frikvarterer
Pyramiden (0.-2. klasse) holder formiddags-frikvarteret forskudt af de øvrige klasser. Det giver færre børn ad gangen i skolegården og dermed bedre plads til leg og øget tryghed – især for de mindste.
 
Anti-mobbe-korpset
Skolen har sit eget ”anti-mobbe-korps”, som består af en gruppe nøje udvalgte elever fra 6.-8. klasse. Forskning i mobning viser nemlig, at børn genkender mønstre og tegn på mobning meget lettere end voksne.
 
Anti-mobbe-korpset skal går rundt i skolegården i frikvartererne og opsamle signaler om generende drilleri og mobning. Korpset kontakter herefter AKT-lærer med deres oplevelser. Observationerne bliver samlet og givet videre til lærerteamet i de berørte børns klasser. Korpsets medlemmer skal desuden i et vist omfang kunne trøste og hjælpe børn, der virker ensomme i frikvarteret, og forsøge at igangsætte en leg eller skabe kontakt til barnets klassekammerater.
 
Medlemmerne af korpset har været gennem en nøje udvælgelse og uddannelse, og de har naturligvis tavshedspligt.
 
Det er vigtigt at understrege, at anti-mobbe-korpset ikke på nogen måde har et ansvar for at gribe ind i konflikter blandt børnene. Det ansvar ligger til enhver tid hos de voksne gårdvagter.
 
At være en god kammerat
Det er skolens holdning, at det ikke er ’at sladre’, når man gør opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Det er at være en god kammerat.
 
Børnene bliver kraftigt opfordret til altid at fortælle det til en voksen, hvis de bliver udsat for generende drilleri og mobning, eller hvis de oplever tegn på mobning blandt andre børn på skolen.
 
Det fælles ansvar
Ansvaret for det sociale miljø på skolen som helhed og i de enkelte klasser ligger altid hos de voksne - lærere, pædagoger og forældre - i fællesskab.
 
Vi forventer derfor, at forældre respekterer og bakker op om de sociale spilleregler, der gælder for skolen som helhed og i de enkelte klasser.
 
Oplever forældre, eller har de mistanke om, at deres barn er udsat for generende drilleri og mobning, er det vigtigt, at forældreneI kontakter lærerteamet i barnets klasse.
 
Vi forventer også, at forældre reagerer øjeblikkeligt, hvis de i deres daglige gang på skolen bliver vidne til, at et barn udsættes for trusler, groft krænkende sprogbrug, fysiske overgreb eller anden form for nedværdigende behandling. I sådanne situationer er det forældrenes pligt at opsøge og informere en lærer eller pædagog, som kan tage hånd om de involverede børn.
 
Beredskab ved mobning
Skolen har en fast handleplan for indsatsen i situationer, hvor der enten konstateres mobning eller er mistanke om mobning. I begge tilfælde informeres skolens ledelse med det samme.